Co-Creation (In Danish)
Strategier og værktøjer til effektiv borgerinddragelse
Note: This course is held in Danish
Overblik
I Danmarks offentlige sektor, især i kommunerne, er udfordringerne komplekse og kræver samarbejde på tværs af forskellige interessenter. At designe og facilitere effektive samskabelsesprocesser er en essentiel færdighed for at skabe bæredygtige løsninger, der engagerer borgere, frivillige og politikere. Vi ser det som et håndværk – som alle kan mestre, men det skal læres og trænes.
En væsentlig udfordring ligger ofte i manglen på forståelse for kompleksiteten mellem det praktiske, administrative og politiske niveau. Derfor er vores kursus specifikt udviklet og ledet af undervisere fra disse forskellige grupper.
Co-Creation / Samskabelse er et kursus specielt designet til ansatte i den offentlige sektor. Kurset giver dig de nødvendige værktøjer og metoder til at mestre håndværket i vellykket samskabelse. Du vil lære at lede og facilitere processer, der samler forskellige perspektiver og skaber værdifulde resultater i komplekse miljøer.
Kursusstruktur:
CO-Creation / Samskabelse er et intensivt to-dages kursus, der afholdes hos Kaospilot i Aarhus. Undervisningen ledes af et stærkt team af erfarne konsulenter og praktikere:
– Astrid Moth , Urban Goods– Partner & Konsulent, cand.mag. i Æstetik & Kultur
– Jesper Kjeldsen, Kaospiloterne– Kaospilot, iværksætter og Politiker, medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokratiet
– Peter Gran Boesen, Urban Goods– Partner & Konsulent, cand.mag. i Oplevelsesøkonomi
– Bo Blaabjerg, Kaospiloterne – Leder af konsulentvirksomhed hos Kaospilot, uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet
Denne kombination af ekspertise sikrer, at du opnår en omfattende forståelse af samskabelse på tværs af frivillige, politiske og administrative niveauer, hvilket er den unikke styrke ved dette kursus.
Indhold
- Introduktion til co-creation, co-design og relaterede strategier.
- Planlægning af co-creation processer gennem design thinking metoder.
- Interessentanalyser og kommunikationsstrategier. Strategier for idéprocesser.
- Professionel feedback på konkrete projekter.
Er dette for mig?
Dette kursus er for fagfolk, der arbejder med borgerinddragelse eller brugerinddragelse i den offentlige sektor, i en ikke-statslig organisation eller i en privat virksomhed.
Du kan være leder eller medarbejder, der ønsker at fremme større borger- eller brugerinddragelse.
Læringsudbytte
Som deltager på dette kursus vil du lære og øve dig i:
- De nødvendige værktøjer til at designe samskabelsesprocesser med borgere, brugere og interessenter.
- Strategier for hvordan og hvornår man samskaber.
- Facilitering af processer, der engagerer borgere eller brugere.
- At skabe trygge læringsmiljøer.
- Modet til at samskabe i din hverdag.
Tilgang
Den unikke KAOSPILOT tilgang er bygget op omkring en træningsplatform, der dynamisk kombinerer praksis, refleksion og teori.
Du kommer til at anvende værktøjer og teori, som du lærer om gennem praktiske øvelser.
Vores tilgang sætter dig i stand til at tilegne dig forskellige tankegange til at anvende på dit arbejde. Dette inkluderer eksperimentering, udforskning og initiativ.
Hos KAOSPILOT er vi specialiseret i at skabe forskelligartede teams, hvorfor en vigtig del af dette program er at arbejde med mennesker fra forskellige brancher. Alt sammen til gavn for, at du får forskellige perspektiver fra dine samarbjedspartnere.
Ofte stillede spørgsmål
Testimonials
Tak til KAOSPILOT og Urban Goods for en inspirerende og lærerig tour de force i både håndværket og mindsettet bag samskabelse. Gennem to intense dage har I formået at samle os i et meningsfuldt fagligt fællesskab med sparring og spejling – og sendt os hjem med fornyet mod på at fortsætte arbejdet med disse vise ord: værdien af det, vi skaber sammen, er større, end det vi kan skabe selv.
Frederikke Preskou – Publikumsudvikling og værtskab – Kulturværftet
Jeg synes det var nogle kompetente undervisere der havde noget godt på hjerte.
De var engagerede og oprigtigt interesseret i os kursister. Der var en god fordeling mellem teori og praksisfokus samt på øvelser, samtaler og sparring mellem hinanden.I bund og grund var der flere øvelser jeg selv havde anvendt før, men det er så godt at se og anvende dem i ny kontekst. Blive mindet om dem, og rent faktisk anvende dem. I ens dagligdag kan vi godt glemme at anvende alle de værktøjer vi har liggende, fordi hverdagen bare ruller. Derfor skaber det stadig ny viden og erkendelser når vi hiver dem frem i lyset på dette kursus.
Der var nogle forskellige procesværktøjer og samskabelses teori som var ny for mig, som hjalp mig med at skabe et større overblik over, hvor jeg befinder mig i vores proces lige nu.
Elisabeth Snogdal Fahlgren – Projektleder SPULT – Svendborg
Praktisk information
Det næste kursus afholdes den 4.-5.december 2025
Pris: 7.500 kr. (ex. moms) /
Tilmeld dig og tag med på en læringsrejse, der vil styrke din evne til at skabe værdi og innovation i din organisation.
Hvis du har spørgsmål omkring indhold, skrive gerne til Bo Blaabjerg på bb@kaospilot.dk
Download one-pager om kurset
Facilitatorer
Kaospilot X Urban Goods

€ 0,00
